Colour mirrors farve og duft terapi

Farve og duft terapi har været anvendt gennem århundreder i Egypten, Grækenland, Kina og Indien.

Herhjemme åbner vi os nu også mere op for al den viden vi indeholder - farve og duft terapi påvirker os, så vi også ad den vej kan opnå dybe erkendelser gennem det farverne fortæller os.

Træd ind i farve/duft terapien og opnå dybere indsigt i dig selv, dine følelser,din sundhed og dit potentiale.

se mere på www.colourmirrors.com 

 


 

Hvad er Colour Mirrors?

Colour Mirrors er et farveterapi-system. Flaskerne indeholder kraftfulde farvede olier og essenser til at hjælpe dig med at forstå dit liv, dine mønstre og din adfærd og dine forhold til mennesker omkring dig. Farverne er medvirkende til at bringe klarhed ind i alle aspekter af dit liv: parforhold, job, karriere, sundhed, hvilke blokeringer du har, hvilke potentialer du indeholder, din spirituelle forbindelse og din personlige vækst.

 

Hver af de smukke flasker i Colour Mirrors systemet har sin egen betydning og sin egen vibration. Når du ser på flaskerne, vil du opleve, at du vil være tiltrukket af nogle af farverne, og der vil være andre farver, som du ikke er så vild med. De flasker, som du vælger, er med til at fortælle din historie, da flaskerne er spejle for dig, og gennem deres betydninger giver dig et billede af, hvad der rør sig i dit liv lige nu.

 

Fordi vi alle er unikke, vil dine valg af flasker være dine helt egne og personlige, og det ”spejl” som du får vist gennem dine valg af flasker vil være unik for dig. Hver gang du vælger en Colour Mirrors flaske kan det vise dig klart og med stor præcision, hvem du er, og det giver dig mulighed for at få indsigt og vejledning i dit liv. Din individuelle respons på hver flaske afslører dine udfordringer, tidligere liv, og skjulte aspekter i dine følelser. Det, der er så unikt ved flaskerne er, at de viser dig sandheden om den, du virkelig er, dit sande selv og din skønhed.